Vi har snakket med Sarah Dohn, der i 2020 gik hele vejen gennem finalen – Dog smed Jonas Ptak kuglen i den traditionelle troskabstest, og Sarah måtte tage hjem uden nogen pengegevinst. Men hvordan er livet egentlig efter? Og hvilke muligheder opstår, når man har deltaget i Paradise, det og meget andet har vi snakket med Sarah om, læs mere i artiklen nedenfor. SE HELE INTERVIEWET NEDERST I ARTIKLEN.
- Hvor mange følgere havde du på Instagram inden du tilmeldte dig Paradise, og hvor mange havde du efter?
- Jeg havde 1600 inden programmet blev sendt, og allerede fra traileren blev sendt første gang på TV, gik det amok på min Instagram. Da det sidste program var kørt, havde jeg over 100,000 følgere! Jeg stinker virkelig til Instagram, og vil rigtig gerne lære at bruge det, tilføjer Sarah.
- Så hurtig fame medfører ofte en masse ”hate” på nettet, har du oplevet det efterfølgende?
- Der kommer selvfølgelig nogle dårlige kommentarer og beskeder, og jeg ser dem alle, også dem der kommer på Jodel. Men jeg tager det slet ikke til mig, og jeg kan nemt fjerne mit fokus derfra. Det hele var jo filmet et år forinden, så jeg var lidt forberedt på den lavine der vil komme væltende.
- Du har ikke nogen ting fra fortiden, som du er bange for kunne indhente dig? F.eks hørte vi Tessa udtale, at hun oplevede angst indimellem, grundet nogle nøgenbilleder hun vidste bare lå og lurede.
- Neeeej, jeg har lavet en masssssse lort, men hvis det kommer frem, så kommer det frem. Jeg har heldigvis ikke nogen nøgenbilleder eller lignende liggende, som gemmer sig lige rundt om hjørnet.
- Gør alt den opmærksomhed dig slet ikke paranoid eller noget andet?
- Jo lidt, jeg kan ikke bare rende rundt og gøre de ting jeg gjorde før i tiden. Jeg kan ikke bare stå på tanken og råbe om pik og patter.
- Vil du kunne gå ned på den lokale tank i morgenkåbe?
- Jo jo, det kan jeg sagtens. Jeg har intet problem med at være mig selv, men jeg tænker rigtig meget over hvad jeg siger.
- Bruger du andre sociale medier, som f.eks. Tinder?
- Jaa, eller både og… Hvis jeg er sammen med veninder, så kan vi godt lide at kigge på Tinder lidt. Men sletter det altid efter! Fyrene skriver altid på IG om det godt nok er mig, i stedet for at forstå der en grund til jeg ikke har svaret dem haha. De vil næsten altid bare snakke om Paradise, og det gider jeg så bare slet ikke – Har fået nok Paradise!
- Jeg bruger også Tik-Tok, det er fuckin’ grineren! Men jeg kigger nok mere end jeg bruger det selv.
- Til sidst Sarah, kan du så give os 3 gode råd, til ham eller hende, som overvejer at tilmelde sig Paradise?
- Man skal være sig selv 100%, ellers får man et kæmpe chok når det kommer tæt på det hele. Man skal være modig og ikke bange for noget. Og så skal man kunne lide Mexicansk mad! Haha..
- Allersidste kommentar, hvad gør Sarah bange?
- Ej det faktisk sjovt, ved ikke om det gør mig bange, men det gør mig utilpas. Små huller! Vi fik sådan et stykke kød dernede i Mexico, hvor der var små huller i, jeg fik det SÅ dårligt! Det er en rigtig fobi. Jeg får ondt i maven bare ved at tænke på det. (Trypofobi)